Historie og historiske billede fra daværende Esbjerg Idrætsarkiv i Idrættens Hus på Gl. Vardevej.

Sportens historie i Esbjerg

 

Esbjerg Idrætsarkiv er stiftet i 1992 på initiativ af bl.a. Niels Jørgen Højbjerg (medlem af EIF), der udplukkede et udvalg af tidligere aktive idrætsudøver og idrætsinteresseret personer.

Samlingen startede under yderst beskedne forhold i EIF’s lokaler, senere flyttede samlingen til lokaler på den nu nedlagte Gammelby Skole – for i år 2000 at flytte til de nuværende lokaler i Idrættens Hus, Gl. Vardevej 62, hvor der disponeres over ca. 150 kvm.

Fra januar 2014 er adressen Torvegade 47 ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Samlingen er meget omfattende og rummer et fyldigt uddrag af Esbjergsidrætshistorie fra slutningen 1800-tallet til alle nutidige sportslige aktiviteter. Samlingen rummer også et omfattende billedarkiv og en lang række scrapbøger, skænket af idrætsfolk, eller efterkommere, som dermed har medvirket til samlingens tilblivelse. Ud over arkivalier har Esbjerg Idrætsarkiv et utal af diverse medaljer, pokaler og idrætsrekvisitter, yderligere findes der en omfattende samling af idrætshåndbøger, leksika mm.

Den ældste forening med et sportsligt formål her på egnen er Skads Sogns Skytteforening, som er stiftet 1868. Senere i århundredet fulgte foreninger med udpræget konkurrence, for eksempel gymnastik, fodbold, tennis, cricket, alle inspiceret af lande som England.

Den første forening vi med sikkerhed har kendskab til i Esbjerg, er Boldklubben af 98, som senere (i 1924) blev sammenlagt med Esbjerg Amatørklub af 1911 til Esbjerg forenede Boldklubber (EfB). Esbjerg Gymnastik Forening, som også blev stiftet i 1898. Senere i 1905 fulgte gymnastikforeningen Hermod og Esbjerg Atlet Klub i 1917, Esbjerg Atletik Forening i 1919, og flere andre. (EAKs fane hænger i arkivet) - og bruges som logo.

Naturligvis var de første sportspladser primitive. Esbjerg Gymnastik Forening (EGF) havde en boldplads på sydsiden af Strandby Kirkevej (i dag Grådybet), hvor der nu er kirkegård.

I 1919 stiftes Esbjerg Idræts Forbund (EIF) - og de klubber der var tilsluttet E.I.F. fik overdraget et område på nordsiden af Strandby Kirkevej (Grådybet) - hvor Treenighedskirken nu ligger, Strandskovbanen som den blev kaldt, rummede også nogle tennisbaner.

Kildemateriale: Søren Alkærsig og Ahlmann Nielsen.

 

Atletikken fik sin første optræden ved sportsstævnerne i Tivoli på Gl. Færgevej i 1910-1912.

Sammen med gymnastikken, hvor Hermod og EGF konkurrerede med hinanden, var fri idræt på programmet. Det var den første spire til Esbjerg Atletik Forening, der blev stiftet i 1919. Atletik blev i en årrække dyrket af Esbjerg Gymnastikforening, der før og under 1. verdenskrig havde egen bane syd for Strandby kirkevej, hvor der nu er kirkegård. På EGF´s generalforsamling i efteråret 1918 vedtoges det at vælge en særlig leder for atletikafdelingen, og købmand Carl Hjortsø blev valgt. Ved juletid indsendte jeg på EGF´s vegne en ansøgning til byrådet om at få overladt en plads til anlæg af en idrætsplads. Byrådssekretæren, hr. Bernhard Nielsen, meddelte mig, at sagen var forelagt byrådet, men at man ventede en lignende ansøgning fra Boldklubben af 1898. Derefter blev på foranledning af daværende redaktionssekretær Rud, E sbjerg Idrætsforbund stiftet i foråret 1919, og jeg blev valgt til formand. Jeg sendte straks en skrivelse til byrådet, hvori jeg meddelte dannelsen af forbundet, og at den af EGF indsendte ansøgning skulle betragtes som indsendt af EIF. Som formand for EIF var det mit mål at få hver idrætsgren repræsenteret inden for forbundet med en forening. Boldklubberne blev da også senere sluttet sammen, men de 2 gymnastikforeninger ville ikke sammensluttes. Som et led i disse bestræbelser indkaldte jeg de forskellige foreninger til at møde for at få dannet en forening for fri-idræt, og Esbjerg Atletik Forening blev stiftet

Den 22. september 1929 indvies Esbjergs første stadion med fodboldbane, løbebane samt en bane til kuglestød, højde, stang, - og længdespring. Stadion var beliggende, hvor det nuværende fodbold stadion ligger.

På generalforsamlingen i slutningen af 1931, besluttes det at EAF starter en kvindeafdeling.

I efteråret 1948 indvies et nyt Atletikstadion beliggende som i dag, samt omklædningsbygning og cafeteria lavet af gamle "tyskerbarakker", hvor den nuværende Stadionhal er beliggende.

Atletikklubben bygger i 1982 sit eget klubhus ved Atletikstadion.

Kunstofbanerne erstatter i 1985 cindersbelægning på Atletikstadion.

Lørdag den 18 maj 1985 var dagen for den officielle indvielse af de nye kunstofbaner.

Atletikstadion udvides i 1993 med 2 løbebaner, således det bliver Danmarks første atletikstadion med 8 rundbaner. Tilblivelse af bane 7 og 8.

I 1994 fylder Esbjerg Idræts Forbund 75 år. Samme år fylder Esbjerg Atletik Forening også 75 år.

Kunstofbanerne på Atletikstadion renoveres i 1996.

I 2006 blev det besluttet at sammenlægge Esbjerg Atletik Forening og Esbjerg Motion under én klub. Klubbens nye navn er Esbjerg Atletik og Motion.

Kildemateriale: fra EAF-nyt - forfatter Ahlmann Nielsen.

Billeder.

Se billederne fra de daværende arkiv i kælderen i Idrættens Hus på Gl Vardevej.

 

Klik her: https://goo.gl/photos/8W25SJTtVbosVKZZ8