EfB Landsholdspillere i perioden 1924 - 1970

Danmarks fodboldhold ved OL 1912,
fra venstre Anthon Olsen, Sophus "Krølben" Nielsen, Harald Hansen, Paul Berth, Poul "Tist" Nielsen, Sophus Hansen, Nils Middelboe, Charles Buchwald, Oskar Nielsen, Emil Jørgensen, Vilhelm Wolfhagen.

Jens Jørgen Hansen, Carl Bertelsen og Jens Petersen,
blev frataget en Landskamp,- som de blev tilskrevet i 1964.
Kampen Norden mod Rest. Verden.

 

 

 

 

 

Jens Jørgen Hansen
04-01-1939 / 40 kampe

Jens Peder Hansen
15-03-1927 / 38 kampe

Jens Petersen
22-12-1941 / 21 kampe

Carl Bertelsen
15-11-1937 / 20 kampe

John Madsen
14-05-1937 / 20 kampe

Erik Terkelsen
03-07-1926 / 17 kampe

Viggo Jensen
29-03-1921 / 15 kampe

Erik Gaardhøje
02-11-1938 / 14 kampe

Ole Madsen
14-11-1958 / 13 kampe

Egon Jensen
13-11-1937 / 12 kampe

Børge Enemark
17-08-1943 / 11 kampe

Ove Hansen
29-11-1929 / 9 kampe

Hans Jørgen Cristiansen
25-11-1943 / 5 kampe

Søren Andersen
19-12-1925 / 5 kampe

Knud Petersen
15-08-1942 / 4 kampe

Jørgen Iversen
01-05-1918 / 3 kampe

Emil Møller
19-01-1905 / 3 kampe

Preben Jensen
15-10-1939 / 2 kampe

Carl Emil Christiansen
31-12-1937 / 2 kampe

Olaf Brockhoff
26-07-1905 / 2 kampe

Vagn Hedeager
21-08-1939 / 1 kamp

Johs. Schmidt
18-07-1923 / 1 kamp

Curt Kyhl Christensen
12-03-1920 / 1 kamp

Arthur Nielsen
20-08-1908 / 1 kamp

 

 

 

 

Dansk Fodboldhistorie før og nu

Statistik om alt hvad der vedrører Dansk fodbold og international fodbold.

Se her:
http://www.haslund.info/ 

Med tak til.
Henrik Haslund.
Palle Banks Jørgensen.

100 år med landskampprogrammet

Et kampprogram i lommen har altid været en del af den gode fodboldoplevelse. Programmet oplyser om holdene på banen og læses som tidsfordriv i pausen.

Sådan har det været siden 1910, hvor den første landskamp på hjemmebane blev spillet.

I gamle dage kunne tilskueren folde programmet en enkelt gang og stikke det i lommen. I dag er programmet et flot magasin i A4-format, som tilskueren skal bakse med under kampen.

I 2014 besluttede DBU op opgive det trykte kampprogram. Digitale medier og adgang til information på stedet har afløst det gode gamle kampprogram.

Se
Simon Neergaard-Holm udmærkede hjemmeside.
Tak til Simon.

Klik her:

http://www.kampprogrammer.dk/ 

Palle Banks Jørgensen

Med tak til Palle for gode indformationer om EfB historien.

At Palle også er "landsdækkende" er vel alle fodboldsagkyndig bekendt.
Palle i centrum på billedet. Cool


Spillerkarriere.
[redigér | redigér wikikode]

 

Palle Jørgensen blev indmeldt i B.93 som 10-årig i 1956, hvilket var adgangskravet på daværende tidspunkt. Han blev placeret som målmand på 1. lilleput-holdet eftersom hans mor havde strikket ham en gul målmandstrøje.[1] Han har sidenhen beholdt denne position i samtlige kampe (med undtagelse af to) i hans langvarige spillerkarriere og tilknytning til københavnerklubben.

 

Som senior spillede Jørgensen i en kortvarig periode (1969-1972) på Østerbro-klubbens førstehold i den tredjebedste fodboldrække (den daværende 3. division Øst), hvor han i sin sidste sæson var med på holdet der vandt divisionen og dermed spillede klubben op i den næstbedste fodboldrække (den daværende 2. division).[2] Det var i denne periode, at han fik tilnavnet "Banks" efter den engelske landsholdsmålmand Gordon Banks, som under VM i 1970 i Mexico lavede en berømt redning mod brasilienske Pelé. Jørgensen klarede et straffespark på tilsvarende måde i Sundby Idrætspark den 6. august 1972 klokken 10:35, hvilket var en medvirkende årsag til at han fik tilnavnet og at B.93 vandt kampen mod Fremad Amager med cifrene 3-2 og .[3] I sin aktive karriere blev Jørgensen kun noteret for 10 kampe på B.93's førstehold, hvorimod han deltog i 150 kampe på klubbens andethold i Danmarksserien. Han fortsatte som målmand på klubbens oldboyshold og senest master- og supermasterholdet og har samlet godt 900 kampe på B.93's forskellige fodboldhold.[1]

 

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

 

Jørgensens forfatterskab begyndte i 1999 med en bog om hele barndomsklubbens fodboldhistorie startende med etableringen af B.93's fodboldafdeling i 1896 til og 1998/99-sæsonen i Superligaen. Grundmaterialet til debutbogen, bl.a. indeholdende samtlige kampresultater og holdopstillinger gennem tiderne, baserede sig på klubbens egne arkivaler og klubbens statistikfører G. A. Lorentzen.[1] Dette blev efterfulgt af tre anmelderroste opslagsværker om de danske fodboldlandshold med statistisk materiale og biografier over samtlige spillere.[4] Værkerne har gjort han respekteret blandt fodboldstatistikere og fodboldhistorikere indenfor dansk landsholdsfodbold og medførte at Dansk Boldspil-Union kort tid efter udgivelserne erhvervede sig rettighederne til at anvende oplysningerne i landsholdsbøgerne, der pr. 2004 er solgt i godt 6.000 eksemplarer.[3] Han udgav i 2005 en bog om Superligaens historie de første 15 år. I 2007 udkom et samlet værk over det danske håndboldlandsholds historie fra 1934-2007 med beskrivelser af samtlige 847 danske landsholdsspillere gennem tiden.[5]

 

Sideløbende med skrivningen arbejdede han som privatrådgiver i Danske Bank ved Holmens Kanal i København og senest som kontorchef i bankens hovedsæde. Samtidig har han fungeret som B.93s kasserer og medlem af redaktionen bag fodboldafdelingens klubblad („B.93 Fodbold“) samtidig med at han ført statistik for henholdsvis B.93 og naboklubben Stevnsgade Basket, hvor han opnåede at spille ti år på førsteholdet.[3]

 

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

 

Værker (kronologisk) under sit forfatterskab:

 

  • 1999: Boldklubben af 1893 – fodbold 1896-1999 : en fodboldkrønike fra den spæde begyndelse til Superligaen
  • 2000: Landsholdet – i medgang og modgang
  • 2002: Landsholdets 681 profiler fra 1908 til i dag
  • 2003: 19. maj 2003 : Boldklubben af 1893 110 år (medforfatter)
  • 2004: Landsholdenes 2198 spillerprofiler : fra Krølben til Krøldrup
  • 2005: 15 år med Superligaen : fra Schmeichel til Elmander
  • 2007: Håndboldhelte – værd at vide om 847 landsholdsspillere gennem tiden
  • 2008: B93's fodboldhistorie : Michael Rohde – og alle de andre.

 

Bent Neergaard skriver.

Hej Hilmar

Har studeret din hjemmeside og tror at flg kan have din interesse:

Vedlagt kan ses en tilskuerstatistik for landets bedste fodboldrække fra sæsonen 1945-46 til og med sæsonen 2015-16.

Det giver herligt gensyn med klubber som ikke mere trækker de store overskrifter – fx AIA, Skovshoved, ØB, KFUM og Frederikshavn.

Heraf kan ses at der ialt har været ca 70 mio tilskuere til i alt  12.042 kampe.

Det giver en gennemsnit på 5816 tilskuere per kamp.

I alt 9 kampe er besøgt af 40.000 tilskuere eller derover- heraf 7 med FCK som vært og 2 med KB som vært.

Se statistikken ”10t per klub per år”- under ”Matrix tilskuere”

 

Heraf ses også at FCK har haft 20 kampe med over 30.000 tilskuere, Brøndby har haft 264 kampe – FCK har haft 208 kampe og  AGF 182 kampe med over 10.000 tilskuere.

Der var et højdepunkt gennem tre sæsoner i starten af 50´erne med over 10.000 tilskuere per kamp og med et lavpunkt i midten af firserne med 2243 tilskuere- pudsigt nok i en periode hvor dansk landsholdsfodbold nok aldrig har været bedre.

 

De præcise overordnede tal kan se i fanen ”Opsummering”

De præcise tal per kamp kan se i fanerne angivet med årstal fra  1945-46 til 2015-16.

Helt komplet er listen  ikke. Der er benyttet kilder primært fra Tips Bladet, Fyens Stiftstidende, Berlingske Tidende og Aktuelt.

For perioden med Superligaen er tallene lånt fra ”Danskfodbold.com”- dels fra ”Haslundinfo.dk”  og rundet af til nærmeste hele hundrede.

Desuden er der inkluderet oplysninger direkte fra følgende klubber eller statistikere fra samme – det gælder bla: Vejle, AGF, ÅB, B93,Frem, Frederikshavn, Silkeborg,  Horsens, OB, B1909, Køge, Esbjerg, Hvidovre, Brønshøj, Næstved, Slagelse  og Holbæk.

På trods af dette mangler tal fra ca 60 kampe eller  0,5 pct af de  12042 kampe- heraf ca 55 kampe inden 1960 og halvdelen fra Køge, som det af en eller anden grund ikke var kutyme af angive tilskuertal fra.

Disse kampe er markeret med lilla farve og samtidig kursiv skrift.

De nævnte kampe er vurderet enten ud af samme års gennemsnit for den pågældende klub , foto fra stadion eller kampens betydning.

Personligt tror jeg ikke det har ret stor betydning for Køges kampe, mens der godt kan være vurderet 3-5000 tilskuere galt til kampe i  fx Københavns Idrætspark.

For at lette læsbarheden er kampe med over 40.000 tilskuere markeret med blå farve, kampe med over 30.000 markeret med rød, kampe med over 20.000 markeret med gul og kampe med over 10.000 tilskuere markeret med grøn.

I sæsoner med mulighed for to hjemmekampe mod samme klub8(fx 2015-16) er sæsonens første kamp mod denne modstander- ikke helt logisk- placeret nederst i feltet, mens anden kamp er placeret øverst i feltet.

Statistikken ”Top 3 per klub” angiver de tre bedst besøgte kampe per klub

Vedlagt i øvrigt oversigt over tilskuerrekorder generelt- som ikke kun dækker landets øverste liga.

God fornøjelse med læsningen.  

Meldinger om evt fejl modtages gerne.

Hilsen

Bent Neergaard

      Antal kampe med:        
  Gns Total Plus 40.000 Plus 30.000 Plus 20.000 Plus 10.000    
45-46 6.628 596.500     1 12    
46-47 7.358 662.230     2 21    
47-48 9.943 894.900   2 10 23    
48-49 9.646 868.100   1 2 29    
49-50 10.361 932.473 1 1 6 32    
50-51 9.085 817.650     9 20    
51-52 9.620 865.800     2 34    
52-53 10.021 901.900     8 31    
53-54 10.811 972.945     9 41    
54-55 9.916 892.400   1 6 31    
55-56 9.881 889.312     9 24    
56-57 9.635 1.348.900     12 41    
1958 9.793 1.292.707     16 43    
1959 9.253 1.221.414     9 33    
1960 8.825 1.164.849     10 33    
1961 7.728 1.020.151   1 11 18    
1962 7.400 967.789     6 19    
1963 8.071 1.065.426   1 11 31    
1964 7.751 1.023.129 1   7 16    
1965 6.806 898.329       24    
1966 6.605 871.849     1 15    
1967 6.921 913.553   1 1 10    
1968 6.930 914.710     1 23    
1969 6.706 885.151     1 19    
1970 5.150 679.734       11    
1971 5.790 764.311       13    
1972 5.005 660.622       6    
1973 5.064 668.420       11    
1974 4.471 590.225       0    
1975 3.853 924.727       3    
1976 3.806 913.450       7    
1977 3.798 911.596     2 14    
1978 2.793 670.400       3    
1979 3.185 764.476       10    
1980 3.020 724.851     1      
1981 3.584 860.155       5    
1982 3.388 813.167       7    
1983 3.069 736.494       6    
1984 2.520 604.719     1 1    
1985 2.243 538.276       5    
1986 2.767 503.681       1    
1987 3.732 679.306       10    
1988 3.484 634.154       6    
1989 3.341 608.151       7    
1990 3.474 632.226       2    
1991 3.889 350.043       4    
91-92 4.422 645.666       6    
92-93 5.015 732.156     1 11    
93-94 4.742 692.396     2 6    
94-95 5.867 856.602   1 1 18    
95-96 5.688 1.126.239   2 0 27    
96-97 5.317 1.052.685   0 2 24    
97-98 5.518 1.092.517   2 0 23    
98-99 4.956 981.349   1 1 25    
1999-2000 5.820 1.152.305   0 1 21    
2000-01 5.839 1.156.104 1 1 3 22    
2001-02 5.723 1.133.228 1 0 3 33    
2002-03 7.286 1.442.701 1 2 5 37    
2003-04 8.010 1.585.922 1 1 8 47    
2004-05 8.534 1.689.723 2 0 10 42    
2005-06 7.993 1.582.701 1 1 11 31    
2006-07 8.001 1.584.181 0 3 8 35    
2007-08 8.369 1.657.125   0 9 50    
2008-09 8.648 1.712.400   1 8 47    
2009-10 8.244 1.632.278   0 7 48    
2010-11 7.050 1.315.889   0 3 42    
2011-12 7.103 1.406.384   0 4 43    
2012-12 6.757 1.337.943   2 3 23    
2013-14 7.851 1.554.489   1 2 42    
2014-15 6.933 1.372.701   3 4 31    
2015-16 7.254 1.436.200   0 7 34